DBU Sjælland og Ørslev GIF inviterer til nybegynder fodboldstævne for piger den 23. april klokken 9-15. Stævnets titel er blevet “Queens Cup” og er for årgangene U6-U14.
Det overordnede formål med Queens Cup-stævnet er, at pigerne får en god og sjov oplevelse med at spille fodboldkampe og være med til et stævne. Til Queens Cup vil alle pigerne kunne spille tre til fire kampe i løbet af dagen og der vil i pauserne mellem kampene være arrangeret forskellige aktiviteter og konkurrencer, som sikrer en sjov dag for alle.
Det fortæller formand for ungdomsafdelingen i Ørslev GIF, Jan Hirsvang.
Stævnet er både for de piger, der lige er startet til fodbold, men også for dem der aldrig har spillet fodbold, men godt kunne tænke sig at prøve det. Det er derfor ikke et krav, at de deltagende piger er medlem af en klub; dermed er der mulighed for at tage sin bedste veninde med på sit hold.
Queens Cup finder sted på Ørslev GIFs baner på Fragevej 4, 4760 Vordingborg.
Stævnet starter klokken 9 og slutter cirka 15.
Som udgangspunkt er årgangene delt op så U6-U8 spiller udendørs: 2×10 minutter – kampene spilles på 3:3 eller 5:5 baner; U9-U11 spiller udendørs: 2×10 minutter på 5:5 baner, og U12-U14 spåiller udendørs: 2×15 minutter på 8:8 baner.
– Aldersinddelingen er kun vejledende, da det vigtigste er at pigerne bliver matchet på deres niveau, så alle får en god oplevelse, fortæller Jan Hirsvang.
Tilmeldingsfrist til Queens Cup er 16. april klokken 12 og foregår via DBU Sjællands projektkoordinator Nicklas Christoffersen på mail nich@dbusjaelland.dk