Et jubilæum af den gamle skole

Tidsmaskine: Eleverne på Ørslev Skole har fået en smag på, hvordan det var at gå i skole for 300 år siden.

Et jubilæum af den gamle skole

Foto: Lars Christensen

Ørslev: “God morgen elever”, “God morgen Lærer Andreasen”. Klokken er 08.10 og eleverne står klar i skolegården på rad og række med ret ryg og fokus på den jakkesætklædte herre foran dem, der leder an i dagens morgensang, “I østen stiger solen op”. Derefter går hver klasse stille og roligt ind til dagens lektioner med tavleskrivning og remser, der skal læres udenad.