
Politi og redningsmandskab har mandag aften været i gang med en eftersøgning ved Ulvshale Strand på Møn.
Ifølge et opslag på twitter skriver Forsvaret, at man har modtaget melding fra flere vidner om, at en person eller et paddleboard befandt sig i vandet ud for Møn Strandcamping. Derfor er både en redningshelikopter og Klintholm Redningsstation, som er blevet aktiveret.
Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er en eftersøgning i gang.
Tidligere på aftenen var der også en redningsaktion i gang. Her var der tale om en kajakroer, som var væltet ud for Klintholm Havn. Han blev reddet ind i god behold.
Et kraftigt blæsevejr dagen igennem har givet udfordringer for folk ved og på vandet.
Flere vidner melder om person eller paddle board i vandet ud for Møn Strandcamping. Klintholm Redningsstation og en redningshelikopter fra @forsvaretdk søger i farvandet. #dkforsvar #værdatkæmpefor
— Forsvaret (@forsvaretdk) July 6, 2020