Drønærgerlig over aflyst skaterpark

DGI Husets nye formand, Nels Petersen (tv.) og næstformand Michael Seiding Larsen må se i øjnene at det ikke bliver til noget med et streetområde i denne omgang.

– Vi var tæt på at gå i jorden. Det fortæller DGI Husets næstformand, Michael Seiding Larsen, efter at politikerne er på nippet til at aflyse en lang række byggeprojekter, deriblandt en ny skaterpark ved DGI Huset, på grund af dårlig økonomi.

– Det er drønærgerligt, for vi havde økonomien på plads, og der ligger et forslag klar fra en arkitekt, fortæller Michael Seiding Larsen.

Om den nye udendørspark for folk, der elsker at stå på skateboard, rulleskøjter og løbehjul, bliver droppet, afgøres definitivt i aften, 29. marts, på mødet i kommunalbestyrelsen. Der tegner sig dog på forhånd et flertal.

Michael Seiding Larsen og resten af DGI Husets bestyrelse kan dog så til gengæld glæde sig over, at et andet byggeprojekt snart går i gang – det nye spring- og bevægelsescenter.

– Vi regner med at vi går i jorden efter påske, og at det står færdig i december fortæller Michael Seiding Larsen.

DGI Husets nye formand, Nels Petersen (tv.) og næstformand Michael Seiding Larsen må se i øjnene at det ikke bliver til noget med et streetområde i denne omgang. Foto: J.C. Borre Larsen