Debat: Vi har brug for et nyt asylsystem – det nuværende er i stykker

Blå blok på Christiansborg fokuserer ensporet på Lindholm som udrejsecenter for udviste kriminelle asylansøgere, mener Socialdemokratiets Brian Bressendorff. Han ser hellere, at personer, der kommer til Danmark og søger asyl, skal overføres til et modtagecenter i et partnerland uden for Europa. Foto: Klima-, energi- og forsyningsministeriet.

I Socialdemokratiet har vi altid insisteret på at hjælpe de svageste og mest udsatte. Den røde tråd gennem vores udlændingepolitik har altid været, at vi grundlæggende ønsker at gøre det, der kan hjælpe flest mennesker bedst muligt. Men vi må sande, at det nuværende asylsystem ikke er i nærheden af at kunne indfri det mål.