Debat: Om kunsten at blive genvalgt

I et dansk demokrati er det vælgernes ret at vælge deres ledere. Et fantastisk princip som mennesker rundt om i verden ofrer deres liv for at opnå, men det har også sine konsekvenser. Et eksempel er Vordingborg kommunalbestyrelses kommende beslutning om at lukke Børnehaven Lærkereden på Bogø.

Hvordan hænger det sammen, kan man spørge. Svaret er ganske, ganske enkelt: Det handler om at blive genvalgt.

Vordingborg by har 4207 vælgere – Bogø har 939. Det er altså en vælgerfaktor 4,5:1, vi taler om. Så i en sparerunde gælder det om at genere færrest vælgere – og i særlig grad potentielle “mine vælgere" – helt enkelt.

Kan den påstand underbygges, vil man spørge. Tja – Kastanjen og Mælkevejen er institutioner i Vordingborg by (= 4207 vælgere), så de er fra starten – og med åbne øjne af kommunalbestyrelsen – helt og aldeles fritaget fra at være lukningstruede. Lærkeredens belægningstal er 77 procent, som af forvaltningen betegnes som alt, alt for lavt, men Kastanjens er sølle 65 procent.

Lærkeredens bygningsudgifter er bygningsindtægter direkte ned i kommunekassen – cirka +50.000 kroner årligt. Kastanjen koster 469.000 kroner – altså en forskel i Lærkeredens favør på hele +510.000 kroner – men altså, vælgerfaktoren er 4,5:1.

Aktuelt – jævnfør kommunes egne opgørelser – har de to institutioner i Vordingborg by pt. 82 (!) ledige pladser, og hele øvelsen går på at få dem fyldt op – om så de nuværende 65 forældrepar fra Bogø’s skal køre minimum 20 kilometer hver vej hver morgen og hver aften, inden de pendler mod deres eget arbejdssted.

Det skulle jo nødig være sådan, at forældre i Vordingborg by skulle køre nogen steder – med 4207 vælgere i byen er der jo (mindst) dobbelt så langt ud af byen som ind.

– og vælgerfaktoren er jo stadig 4,5:1.

John Pedersen

Vindrosen 31

Bogø By