Jeg har i løbet af 47 dage i februar og marts været på et grundigt besøg i sundhedsvæsenet efter et alvorligt uheld.
På et splitsekund blev min normale førlighed ændret til stort set intet at kunne uden hjælp.
To brud på bækkenet og fire knoglebrud i en skulder klares ikke med lidt jod og et hæfteplaster. Det kræver et veluddannet og dedikeret personale uanset hvor i processen, dette befinder sig.
Først på tre forskellige regionale sygehuse, hvor det sidste stod for en kompliceret operation, da jeg fik implanteret en protese – en “ny” skulder.
Dernæst på et kommunalt rehabiliteringscenter, Skovbo i Langebæk, hvor dygtige plejere og terapeuter målrettet og sikkert, på knap halvanden måned flyttede mig fra ikke at kunne løfte en fod uden hjælp til at kunne gå uden støtte.
Jeg er ikke sikker på, at jeg selv havde turdet håbe på det resultat på så kort tid.
Men de gjorde det!
Nu forlyder det, at Vordingborg kommune vil skære voldsomt i bevillingerne til genoptræning – også på Skovbo.
Det er en fejl, Vordingborg!
Overalt – regionalt og kommunalt – mødte jeg søde, venlige og – efter min vurdering – kompetente mennesker til at løse opgaverne. Personalets positive tilgang er uden tvivl en væsentlig årsag til de gode resultater.
På Skovbo, hvor jeg havnede, læner de sig lige nu op ad en halvering af ressourcerne.
Resultatet kan kun blive flere sygedage i befolkningen, når det uvægerligt vil tage længere tid at få sygdoms- eller skadesramte personer tilbage på arbejdspladserne.
Så, kære politikere og embedsværk: Jeg fatter ikke jeres tankegang.
Jeg vil ikke ønske for nogen af jer, at I skal gennem en tur, som den, jeg lige har været på – og for såvidt stadig er på. Men I burde nok møde den virkelighed, der rækker længere end til jeres regneark.
John Kreiner
Rådhusstræde 3A
4720 Præstø
