De skal slå slaget for Vordingborg

Foto: Poul Poulsen
Folketingskandidater flankeret af til venstre viceborgmester Poul A. Larsen (S) og til højre borgmester Knud Larsen (V). Fra venstre mod højre er det Marcus Knuth (V), Jan Heidebo (R), Vibeke Hellmann (LA), Martin Jørgensen (EL), Ulla Birk Johansen (SF), Heino Hahn (DF) og Anette Brix (K).

Et folketingsvalg venter senere i år, og lokalpolitikerne sørger for, at de kommunale udfordringer bliver husket. De lokale folketingskandidater blev i går udstyret med materiale om kommunen, orienteret om de store sager – og samtidig tilbudt muligheden for at profilere sig.

En win-win-situation for begge parter.

Mødet fandt sted i byens gamle smukke præsentationslokaler, det gamle, men nyrestaurerede Kornerups Rådhus, der efter en hensmuldrende tilværelse blev renoveret med støtte fra Realdania, der har som formål at bevare bygningskulturen.

Udfordringer på bordet

Mobil-og bredbåndsdækning. Nedlæggelse af statslige arbejdspladser på Lindholm og kasernen. Udligningsordning til gavn for hovedstaden. For få uddannelser til de unge.

Det var nogle af de problemstillinger, de kommende landspolitikere blev præsenteret for samtidig med projekter, der peger fremad: Visionen om at blive storbyens smukkeste forhave. Femern Bælt-forbindelsen og den nye Storstrømsbro. Vindmølleparken på Kriegers Flak, og Panteren, det nye kultur- og fritidsområde.

Læs synspunkterne i Sjællandske tirsdag