Bryghuset ikke længere et mikrobryggeri

Bryghuset Møn startede som et mikrobryggeri, og det er også sådan, de fleste ser på det. Men omsætningen er steget med 25 procent om året i de syv år, Thomas Stecher og David Jensin har haft virksomheden, og nu har Bryghuset Møn passeret definitionen for et mikrobryggeri, skriver Sjællandske.

– Når vi producerer mindre end 380.000 liter om året, får vi lidt lempeligere afgifter. Men vi er nu oppe på ca. 400.000 liter, fortæller David Jensin.

De to har været indehavere af bryggeriet i syv år, og får et par år siden kom Kasper Bøgedal med. De tre ejer hver 1/3.

For seks år siden købte de den gamle brugs på Priorsvej, og for to år siden flyttede de hele produktionen ud fra Luffes Gård. Det har givet meget bedre muligheder.

Faktisk kan de mere end fordoble produktionen, før de løber ind i pladsproblemer igen.

– Vi kan producere én million liter om året, men det har vi ikke ambitioner om. Vi kører en ret personlig forretning, og jeg kender hver en restauratør i København. Det kan ikke lade sig gøre, hvis vi producerer meget mere. Jeg er faktisk godt tilfreds med den størrelse, vi har nu, og vi behøver ikke at blive meget større, mener David Jensin.

Læs mere i Sjællandske tirsdag