<p>Det er tilsyneladende svært at gasse ned, når man fra Sydmotorvejen ankommer til Farøbroerne, hvor fartgrænsen er 90 km/t. Onsdag aften frem til over midnat fik 167 bilister en fartbøde for at køre for stærkt. 22 af dem står også til et klip i kørekortet. Den hurtigste blev målt til 143 km/t. Dagen efter på Kristi himmelfartsdag gik det endnu voldsommere for sig. I samme tidsrum blev 178 bilister blitzet. Topscoreren var en bilist med 173 km/t. Sammen med fire andre må vedkommende se en betinget frakendelse af kørekortet i øjnene. Nu venter teori- og køreprøve. I alt blev der givet 19 klip. </p>
Bøder, klip og farvel til kørekort på Farøbroerne