Vil du være fugleekspert og lave skumfiduser over bål? Så besøg Præstø bibliotek torsdag 30. marts klokken 16-18, for her kan du lære en masse om vores forunderlige fugle. Du kan lave din egen kikkert, og se om du kan spotte nogle af de fugle, der gemmer sig ved biblioteket. Du kan også lære at kende fuglestemmer og få viden om nogle af alle de skøre ting, der sker i fuglenes verden. Dagen slutter med en ristet skumfidus over bålet og en kop varm kakao.
Arrangementet er lavet i samarbejde mellem biblioteket og Naturfamilier, et projekt under Danmarks Naturfredningsforening. Gratis billet kan hentes på www.vbdetsker.dk eller på biblioteket.