Én gang har sognepræst Søren Schiøler Linck været sendt ud som en del af regionens katastrofeberedskab. Det var i forbindelse med ulykken på Præstø Fjord, hvor to lærere og 13 elever fra Lundby efterskole kæntrede en iskold dag i februar 2011. Dén dag glemmer han aldrig.
– Der er billeder og der er lyde, som jeg aldrig nogensinde glemmer, selvom der er gået over ti år, siger han og fortæller, at der var forældre, der brød grædende sammen, da han som præst trådte ind i rummet på politigården i Næstved, hvor man samlede de pårørende. De troede simpelthen han kom for at fortælle dem, at deres børn var døde. Hans første opgave blev derfor at forklare, at han var der på lige fod med de øvrige i beredskabet.
– Da jeg blev kaldt ind, vidste man ikke, om børnene var levende eller døde, fortæller Søren Schiøler Linck og husker, hvordan han forsøgte at samle tankerne og bad et Fadervor, mens han sad i bilen på vej mod politigården. Han blev briefet om status på ulykken undervejs.
– Men en ting er, hvad vi tror, vi kommer ud til, ofte er det et andet billede, vi kommer ud til, for man har ofte ikke det fulde overblik, når vi kaldes ind, siger han.
Da jeg blev kaldt ind, vidste man ikke, om børnene var levende eller døde.
Søren Schiøler Linck,ledende beredskabspræst i Region Sjælland
Altid til rådighed
Siden 1. oktober 2022 har Søren Schiøler Linck været ledende beredskabspræst og er således den, der bliver ringet til, når en katastrofe indtræffer. Hans opgave er at sende en af beredskabets præster af sted og forberede vedkommende på, hvad det er, der er sket. Ind imellem tager han også selv af sted.
– Vi står til rådighed 24/7, siger Søren Schiøler Linck, der har ansvaret for at briefe den udsendte præst inden opgaven, samtale med vedkommende undervejs og debriefe efter endt opgave.
– Det er sindssygt vigtigt med debriefing. De kan fortælle mig om, hvad der var svært ved at sidde med den og den familie. Jeg slipper ikke beredskabspræsten, før de er klar, siger Søren Schiøler Linck og forsøger på den måde at sikre, at de beredskabspræster, han sender ud, ikke får varige mén af opgaverne, men får mulighed for at komme af med oplevelserne efter en opgave.
Svære samtaler
Katastrofeberedskabet er et beredskab, der benyttes ved katastrofer og store ulykker. Beredskabet var eksempelvis i brug ved togulykken på Storebælt i 2019 og ved skyderiet i Fields sidste år.
Sammen med sygeplejersker, psykologer og andre faggrupper, var det således også præster, der i dagene efter Fieldsskyderiet havde samtaler med pårørende og dem, der var tilstede ved hændelsen.
Der er billeder og der er lyde, som jeg aldrig nogensinde glemmer.
Søren Schiøler Linck,ledende beredskabspræst i Region Sjælland
– Vi er som præster vant til de svære samtaler; at tale med et menneske, der er helt ude på det yderste af livets kant, fortæller Søren Schiøler Linck, der selv blev beredskabspræst ved lidt af en tilfældighed.
– Jeg blev spurgt helt tilbage da jeg blev præst i 2004, for de stod og manglede nogen i folkekirkens katastrofeberedskab, fortæller han.
Arbejdet som beredskabspræst ligger i naturlig forlængelse af arbejdet som sognepræst, mener Søren Schiøler Linck. Som præst yder man i det daglige sjælesorg til sognebørnene, så at medvirke til psykosocialt støttearbejde på linje med sygeplejersker og psykologer ved større eller mindre ulykker, føles som en forlænget sjælesorg, mener Søren Schiøler Linck.
– Er der nogen, der fryser, så finder vi et tæppe til dem, siger han og forklarer, at selvom beredskabspræsterne har en særlig uniform bestående af en mørkeblå præsteskjorte, så er deres opgave ikke at forkynde, men at støtte på linje med alle andre, der er indkaldt i katastrofeberedskabet. Dermed oplever præsterne ifølge Søren Schiøler Linck heller ingen barriere, når for eksempel muslimer har brug for hjælp.
– De føler sig trygge, når der sidder en person, der taler et religiøst sprog, og tilbagemeldingen er, at de er glade for at tale med en præst, fortæller Søren Linck og bemærker, at beredskabspræsterne også kan hjælpe med at formidle kontakt til en i de pårørendes egen trosretning.
Men mest af alt handler arbejdet om at støtte og trøste.
Uddannelse og øvelse
Lige som briefing og debriefing er en vigtig del af det at starte og afslutte en opgave som beredskabspræst, så er uddannelse også en meget væsentlig del af beredskabet. Præsterne skal simpelthen være godt rustet til de opgaver, de måtte blive kastet ud i, og derfor er de ofte på kursus og øvelse.
Selvom der er tale om øvelser, så kan oplevelserne ifølge Søren Schiøler Linck godt være voldsomme. Der bliver nemlig hyret skuespillere til at agere forskellige roller, så øvelsen bliver så autentisk som mulig.
– Som beredskabspræst bliver du klædt godt på. Det er vigtigt for os. Det er ikke bare at du har fået en lille opgave, du bliver klædt fuldstændig på til opgaven, siger han og oplyser, at det er Psykiatrien, der står for de fleste kurser.
– Beredskabet passer på sine folk, konstaterer præsten, der sætter stor pris på at indgå i det tværfaglige samarbejde, der er i arbejdet som beredskabspræst og han holder meget af koblingen mellem tro og ledelse.
Dødsbud
I Danmark er det politiet og i visse tilfælde militæret, der bibringer pårørende meddelelsen om, at en nærtstående er afgået ved døden. Men i flere regioner benytter politiet sig også af muligheden for at have en beredskabspræst med, når de går dødsbud.
– Det er voldsomt at stå med, hvad enten det er militærfolk eller politi. Der står man på den yderste kant. Man giver dem skubbet ud over kanten, og man skal også gribe dem igen, fortæller Søren Schiøler Linck og bemærker, at man især bruger præster som dødsbud, når der er tale om pludselige dødsfald.
Man giver dem skubbet ud over kanten, og man skal også gribe dem igen.
Søren Schiøler Linck,ledende beredskabspræst i Region Sjælland
– Vi har noget at byde på som præster, og som beredskabspræster er vi særligt trænede til at indgå i dette samarbejde, siger han og fortsætter:
– Man tager en masse på sin præstekappe; det er slidsomt, men det er også berigende at være så tæt på.
Når telefonen ringer
Arbejdet som ledende beredskabspræst er en tillægsstilling der kommer oven i stillingen som sognepræst ved Vor Frue Kirke i Vordingborg.
– Det giver noget ekstra arbejde, men det gør også helheden i præstegerningen større og bedre, mener Søren Schiøler Linck.
Han har altid nødtelefonen på sig og i det lille halve års tid han har været ledende beredskabspræst har han modtaget fem telefonopkald.
– Jeg håber ikke, at telefonen ringer, for jeg ved, at når den gør, så er der sket noget voldsomt.
Folkekirkens katastrofeberedskab blev etableret efter færgen Scandinavian Stars brand i 1990. Frem til 2011 var arbejdet frivilligt, men i 2011 blev beredskabspræsterne skrevet ind i regionens katastrofeberedskab og bestemte præster blev udpeget til opgaverne.
Beredskabet består af 45 præster fordelt over hele landet, heraf ni i Region Sjælland.
Siden oprettelsen har katastrofeberedskabet blandt andet været i Thailand i forbindelse med tsunamien i 2004, da den egyptiske ferieby Sharm El Sheikh blev udsat for terrorangeb i 2005, og da to efterskolelærere og 13 elever kæntrede i en dragebåd på Præstø Fjord i 2011. Beredskabspræsterne rykkede også ud, da en togulykke på Storebæltsbroen kostede otte mennesker livet i januar 2019.
Både sundhedsvæsen, politi, virksomhedsledelser og lignende kan alarmere Folkekirkens Katastrofeberedskab.
Beredskabspræsterne skal hvert år deltage i kurser og øvelser for at få den fornødne efteruddannelse, så de kan indgå i et godt samarbejde med politi, redningsvæsen, psykologer og andre relevante fagpersoner.
