Møns Bank har 1. februar ansat to nye medarbejdere i Stege-afdelingen. Den ene er Jens Elkjær, 56, som er begyndt som investeringsansvarlig. Han kommer fra et job som senior-investeringsrådgiver og ansvarlig for forretningsudvikling hos Falcon Fondsmæglerselskab. Den anden er 26-årige Linnea Lau Everland. Hun er ansat som forretningsanalytiker. Hun har netop afsluttet sin kandidatgrad “Agricultural Economics”. Linnea Lau Everland har tidligere arbejdet som studentermedhjælper for Kopenhagen Fur og Forbrugerrådet TÆNK. Hun skal nu løse opgaver på tværs af banken fra økonomi og kredit til IT og forretningsudvikling.
