15-årig havde tunet knallerten

<p>Politiet standsede tirsdag formiddag en 15-årig dreng, da han kom kørende på en tilsyneladende noget hurtig knallert ad Havnevej i Præstø. Ved en nærmere undersøgelse af knallerten viste det sig da også, at den var ændret, så den kunne køre en del hurtigere end tilladt. Den 15-årige blev derfor sigtet efter færdselsloven.</p>