14-årig banket og bestjålet

Foto: Søren Schaadt Larsen
<p>Vordingborg: En 14-årig skulle tilses af en læge, da han havde fået en blodnæse og en flænge på næsen af to store fyre. Lørdag i tidsrummet mellem 00:15 og 00:30 bliver nogle drenge tilbageholdt af en person på Chr Winthersvej, mens en anden person tager fat i den 14-årige dreng, som kommer fra Lundby. Personen slår ud efter ham et par gange og rammer ham på næsen. Ud over at slå, truer personen også den 14-årige til at udlevere sin pung. Politiet efterlyser i sagen to mænd. Den første er 180 centimeter høj, mellemblondt, iført grøn adidas-trøje, grå eller sorte bukser og en grå kasket. Den anden er mellem 190 og 200 centimeter høj, er iført en sort trøje med hvid skrift, grå bukser og en mørk kasket.</p>