Vallensbæk: Der vil de kommende fri- og helligdage være støjgener fra arbejdet med etableringen af Letbanen, skriver Vallensbæk Kommune på sin hjemmeside.
Konkret er det de næste tre lørdage samt helligdagene i påsken, at anlægsarbejde vil stå på, hvorfor man i de berørte områder kan opleve ekstra larm.
Der er tale om strækningen mellem Spejderhuset og den kommende Strandhaven Station ved Bækkeskovvej i krydset, som det ses på billedet i artiklen.
Det er i tidsrummene 7-15 om lørdagen samt 7-17 i helligdagene, at arbejdet vil stå på.
I 2025 ruller Hovedstadens Letbane efter planen sine første meter, og den skal tage noget af den trafikale byrde, der ellers er udsigt til.
Fordelt over strækningen vil der være 29 stationer mellem Lundtofte nord for Lyngby og Ishøj. I Vallensbæk kommer tre stationer: Strandhaven, Vallensbæk Station og Delta Park, hvor Letbanen kører hvert 5. minut i dagtimerne og hvert 10. minut om aftenen og på søn- og helligdage.
Vallensbæk Station bliver et af de seks knudepunkter, hvor man kan skifte mellem letbanen og S-tog.
cham