Taiwan er ikke i fødselsdagshumør. Tværtimod fordømmer regeringen i Taipei tirsdag "diktaturet", som det kommunistiske Kina fejrer med store optog og militærparader i anledningen af 70-året for den kommunistiske folkerepublik.
Kina opfatter Taiwan som en del af det samlede rige.
Nationalistiske styrker flygtede til øen i 1949, da borgerkrigen i 1949 endte med sejr til de kommunistiske styrker på fastlandet.
Taiwan er i modsætning til Kina et demokrati. De lidt over 23 millioner indbyggere lever i et højt udviklet samfund, men uden anerkendelse fra det meste af verden som et selvstændigt land.
– Det kinesiske kommunistparti har fastholdt sit etpartidiktatur i 70 år. Og det har en regeringsopfattelse, som bryder med demokratiske værdier om frihed og menneskerettigheder.
Sådan lyder det fra det regeringsorgan i Taiwan, der har ansvar for forholdet til Kina.
Kinas præsident, Xi Jinping, holdt den store tale under et masseoptog i Beijing. Her lovede han at fremme freden i forhold til Taiwan. Men også at fortsætte med at gå efter "den fuldstændige genforening af moderlandet".
Absolut nej, lyder det fra Taiwan. Vi vil ikke kanøfles på plads af Kina.
– Dets råben op om kampen for samling, den store foryngelse og forening er kun en undskyldning for militær ekspansion, der i slem grad truer den regionale fred, demokratiet i verden og civilisationen, hedder det.
Kinas pres på Taiwan er vokset på det seneste. Der er valg i østaten i januar, og regeringen i Beijing tror stadig mere på, at præsident Tsai Ing-Wen kunne finde på at udråbe Taiwan som et selvstændigt land. Et skridt, som Kina totalt afviser og truer med at gendrive med militær magt.
Regeringen i Taiwan og borgerne i landet har opmærksomt fulgt masseprotesterne i Hongkong de seneste måneder. Den har særlig fokus på, hvordan Kina vil komme til at reagere, når 70-årsjubilæet er overstået.
