Nato-landene skal indstille sig på, at Ukraine skal hjælpes i flere år.
Samtidig stiger ustabiliteten og truslen om terror fra syd. Sådan lyder det fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, før Natos udenrigsministre tirsdag og onsdag samles i hovedkvarteret i Bruxelles.
Her vil de blive mødt med et ønske fra Nato-chefen om at skrue op for investeringerne i forsvar.
– For at adressere alle disse udfordringer er det essentielt, at vi investerer mere i forsvar, siger Jens Stoltenberg på et pressemøde forud for udenrigsministermødet.
På et topmøde i Wales i 2014 sagde Nato-landene ja til en målsætning om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar i 2024. Men det er de færreste lande, der lever op til det. Og det går ikke i den nuværende situation, mener Stoltenberg.
– På topmødet i Vilnius forventer jeg, at Natos medlemslande vil vedtage et nyt ambitiøst investeringsløfte. Her skal de to procent være gulv, ikke et loft, siger Stoltenberg.
Budskabet kommer to uger efter, at Stoltenberg fremlagde Natos årsrapport. Den viser, at kun 7 af 30 Nato-lande lever op til at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.
Ud over USA og Storbritannien er de baltiske lande blandt duksene. Men de ledende EU-lande – Tyskland og Frankrig – samt store EU-lande som Italien og Spanien levede sidste år ikke op til målsætningen.
Ifølge en Nato-kilde ventes antallet af lande, der lever op til løftet, dog at stige til 18 i 2024. Det var netop 2024, som var sigteåret i målsætningen fra Wales-topmødet.
Danmark når næppe at komme blandt de 18 lande. Den danske regering sigter i stedet efter, at man først i 2030 vil leve op til at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.
Sidste år brugte Danmark 38,7 milliarder kroner på forsvaret, hvilket svarede til 1,38 procent af bruttonationalproduktet. Det er det højeste beløb, Danmark har brugt, siden Nato-målsætningen om to procent blev aftalt i 2014.
Med Stoltenbergs udmelding står Nato-landene reelt over for to valg. Enten skal man gøre de to procent til et minimum for at sikre, at alle kommer med, eller også skal de to procent hæves.
Det sidste vil dog være svært i en situation, hvor Danmark og mange andre Nato-lande skal lave svære prioriteringer i de nationale budgetter for blot at leve op til den nuværende målsætning.
I Nato-hovedkvarteret i Bruxelles bliver det dog anset for helt centralt, at de europæiske lande øger deres forsvarsbudgetter. Det kan i yderste konsekvens være afgørende for at holde sammen på alliancen på tværs af Atlanten.
USA har ikke kun under Donald Trump, men også under tidligere præsidenter kritiseret Europa for at overlade en stor del af ansvaret for forsvaret af Europa til USA.
Krigen i Ukraine har dog bidraget til en holdningsændring i Europa, og den ønsker Stoltenberg at understrege med en skærpet målsætning på topmødet i Vilnius i Litauen.
/ritzau/
