Stolt Obama har stor tiltro til Biden som præsident

USA's næste præsident hedder med stor sandsynlighed Joe Biden.

Lørdag aften dansk tid viser valgprognoser fra nyhedsbureauet AP, at han vinder den vigtige svingstat Pennsylvania med 20 valgmænd – dermed har han krydset grænsen på de 270 valgmænd, det kræver at blive præsident.

Det er nemlig i valgmandskollegiet, at det afgøres, hvem der bliver USA's næste præsident.

Det er derfor, at resultaterne i de enkelte stater og ikke hele USA er interessante, når det skal afklares, hvem der skal sidde i spidsen for USA fra 2021 til 2025.

Her kan du få en forståelse af, hvad valgmandskollegiet er:

* Der er 538 medlemmer af valgmandskollegiet. Hver delstat i USA har lige så mange valgmænd, som delstaten har medlemmer af Kongressens to kamre.

* District of Columbia, der er hjem for hovedstaden Washington, har ingen medlemmer af Kongressen med stemmeret, men er blevet tildelt tre valgmænd.

* Fordi antallet af medlemmer i det ene kammer, Repræsentanternes Hus, bestemmes af antallet af indbyggere i de enkelte stater, har de store stater flere valgmænd end de mindre stater.

* De mindste stater har tre valgmænd, mens den største, Californien, råder over 55 valgmænd.

* Der skal 270 valgmandsstemmer til at vinde valget. Valgmændene stemmer stort set altid på den af præsidentkandidaterne, som vælgerne i deres delstat har givet flest stemmer. Men de er ikke alle steder formelt forpligtet til det.

* Systemet med valgmænd betyder, at den kandidat med flest stemmer i hele USA ikke nødvendigvis er den, der bliver præsident.

* Vinder en kandidat stort i en stat med mange indbyggere, men taber snævert i en række mindre stater, kan den kandidat sagtens stå med flest stemmer men færrest valgmænd.

* Det skete i 2016, da Donald Trump fik 2,9 millioner færre stemmer end Hillary Clinton. Men han vandt 306 valgmænd mod Clintons 232.

* Valgmandskollegiet i hver stat mødes i december for at stemme, og på en fælles samling i Kongressen efter nytår bekræftes valgresultatet.

* Hvis ingen kandidat får 270 valgmænd, skal Repræsentanternes Hus vælge blandt de tre bedst placerede kandidater. Hver stat har én stemme. Repræsentanternes Hus har to gange afgjort præsidentvalget. Senest var det i 1824.

Kilder: BBC, Washington Post.

Joe Biden bliver af amerikanske medier såsom AP, Fox News og CNN udråbt som vinder i en række afgørende svingstater – og dermed bliver han ifølge mediernes valgprognoser USA's næste præsident.

I de fleste lande i verden er den udøvende magt fordelt på to embeder – typisk en præsident eller monark som statsligt overhoved samt en regeringsleder i form af en stats- eller premierminister.

I Danmark er dronningen statsleder. Men den udøvende magt ligger hos statsministeren og dennes regering.

I USA er den udøvende magt samlet hos præsidenten og hans regering.

Her kan du blive klogere på den særlige amerikanske styreform og præsidentembedet:

* Styreform: USA er en konstitutionel føderal republik.

– Konstitutionel, fordi styret baserer sig på en forfatning, der er landets højeste lov.

– Føderal, fordi der er både en regering og et parlament på nationalt plan samt regeringer og parlamenter i de 50 delstater, der ledes af hver deres guvernør.

– Republik, fordi folket har magten, men har overladt til folkevalgte politikere at udøve den.

* Magtens tredeling:

– Den lovgivende magt består af Kongressens to kamre – Senatet og Repræsentanternes Hus. Kongressen skriver føderale love, erklærer krig, styrer budgettet og kan stille præsidenten og ministre for en rigsret.

Senatet godkender alle ministre og dommere på føderalt niveau.

Det er kun i Repræsentanternes Hus, at medlemmerne kan stille lovforslag om ny beskatning.

– Den udøvende magt:

Præsidenten udnævner selv sin regering, hvis ministre skal godkendes i Kongressen, hvor de ikke selv må være medlemmer.

Præsidenten er både stats- og regeringschef samt øverstbefalende for de væbnede styrker. Præsidenten skriver under på alle love og har også vetoret. Desuden kan præsidenten benåde indsatte dømt i det føderale system.

Vicepræsidenten vælges sammen med præsidenten og overtager embedet, hvis præsidenten dør eller på grund af sygdom eller en rigsretssag ikke kan bestride jobbet.

Vicepræsidenten afgiver den afgørende stemme, hvis der er stemmelighed i Senatet.

– Den dømmende magt: De føderale domstole ligger fordelt over hele landet og dømmer i sager om brud på føderal lovgivning. Højesteret er landets øverste domstol og spiller en særlig rolle i fortolkningen af love.

* Valgperiode: Præsidenten vælges for fire år ad gangen og kan kun genvælges én gang.

* Præsidentvalg: Afholdes hvert fjerde år og altid den første tirsdag efter første mandag i november.

Kilder: BBC, www.usa.gov, USA's udenrigsministerium.