Netanyahu: Forhandlinger kan brænde sammen om dage

Brud på aftale om løsladelse af palæstinensiske fanger risikerer at spolere fredsforhandlinger i Mellemøsten.

Netanyahu: Forhandlinger kan brænde sammen om dage.Netanyahu: Forhandlinger kan brænde sammen om dage
  BV:Israel''s Prime Minister Benjamin Netanyahu sits next to Cabinet Secretary Avichai Mandelblit (R) and Intelligence Minister Yuval Steinitz (L) durin
Netanyahu: Forhandlinger kan brænde sammen om dage.Netanyahu: Forhandlinger kan brænde sammen om dage BV:Israel''s Prime Minister Benjamin Netanyahu sits next to Cabinet Secretary Avichai Mandelblit (R) and Intelligence Minister Yuval Steinitz (L) durin

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, siger søndag, at det kan være et spørgsmål om "dage", før de kriseramte fredsforhandlingernes skæbne er afgjort.

Således vil det meget snart være klart, om samtalerne i Mellemøsten vil blive forlænget efter deadlinen 29. april, rapporterer lokale medier.

– Det kan være et spørgsmål om dage, siger Netanyahu.

– Enten vil sagen blive løst, eller også vil den brænde sammen. Lige meget hvad vil der ikke blive nogen aftale, inden Israel klart ved, hvad vi får til gengæld, siger ministeren.

Meldingen kommer samtidig med, at amerikanske embedsmænd praktisk talt arbejder i døgndrift for at forhindre et kollaps i forhandlingerne.

Amerikanerne håber på, at forhandlingerne kan fortsætte året ud, men ambitionen har lidt et alvorligt knæk, efter at Israel i denne weekend ikke har løsladt 26 palæstinensere, som ellers var forudsætningen for genoptagelsen af forhandlingerne i juli.

Ifølge aftalen skulle Israel løslade i alt 104 palæstinensiske fanger, der har været fængslet fra tiden inden den første selvstyreaftale i 1993.

Til gengæld skulle palæstinenserne undlade at presse deres krav om at få anerkendt en stat igennem FN.

Indtil nu har Israel løsladt 78 fanger, men fredag oplyste Israel gennem de amerikanske mæglere, at løsladelsen af den sidste gruppe fanger vil blive udskudt, medmindre palæstinenserne går med til at forlænge forhandlingerne.

Den palæstinensiske selvstyrepræsident, Mahmoud Abbas, har ikke fremlagt sine krav for at forlænge forhandlingerne. Han har blot sagt, at han end ikke vil drøfte en forlængelse, før fangerne er løsladt.

Lørdag sagde Issa Qaraque, der er minister for fanger i det palæstinensiske selvstyre, at han forventede, at krisen ville blive løst hurtigt.

– Jeg regner med, at situationen vil være mere klar om 24 timer, sagde han.