Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, tog torsdag hul på en offentlig debat om sine omstridte planer om at ændre pensionsalderen.
Projektet, som er et af hans centrale valgløfter, anses for at være den vigtigste socialreform frem til 2022, hvor Macrons embedsperiode udløber.
Et nyt pensionssystem skal indføres i 2025, hvormed det nuværende system med forskellige pensionsaldre for forskellige fag og job udløber. Præsidenten var torsdag i den sydfranske by Rodez for at redegøre for sin reform, der ventes at møde udbredt modstand.
I Rodez er mere end hver tredje indbygger over 60 år.
De første strejker og arbejdsnedlæggelser på grund af den planlagte reform har allerede fundet sted i Paris, hvor metroen var næsten lammet i dele af september.
Samtidig har der været protestaktioner blandt lokomotivførere, piloter, advokater, læger og politibetjente, hvor de magtfulde franske fagforeninger har spillet med musklerne.
– Vort land har klaret sig gennem en vanskelig krise omkring "De Gules Vestes protestbølge", har Macron sagt i håbet om, at hans næste reformer vil støde på mindre modstand end de hidtidige.
Men mange franskmænd har oplevet faldende realløn, og mange venter uro på arbejdsmarkedet, når regeringen vil gennemføre varslede stramninger for at styrke landets økonomi.
"De Gule Veste" sagde, at regeringen ikke have noget begreb om, hvor svært det er at klare dagen og vejen for den almindelige befolkning.
De fleste lønmodtagere i Frankrig kan i dag trække sig tilbage, når de er 62 år.
Denne grænse har Macron lovet ikke at ændre, men der er alligevel bestræbelser i gang på at hæve den til 64, hvilket sker under ledelse af reformpolitikeren Jean-Paul Delevoye.
Delevoye, som er leder af et rådgivende økonomisk råd, har foreslået, at fuld pension først skal gælde, når man er 64 år, ligesom han har foreslået, at særlige fordele for visse grupper skal fjernes.
Den konservative Nicolas Sarkozy hævede i 2010 pensionsalderen fra 60 til 62 år, hvilket fik millioner til at demonstrere.
