FAKTA: Disse garantier skal sikre Holland-ja til EU-aftale
Hollænderne stemte i foråret nej til en aftale om tættere samarbejde mellem EU og Ukraine.
Dermed blokerede et enkelt EU-land for et omfattende samarbejde med den tidligere sovjetrepublik.
Torsdag har EU-landenes ledere vedtaget en tilføjelse til associeringsaftalen.
Med den får Hollands premierminister opfyldt en stribe løfter, så han kan forsøge at få aftalen godkendt i parlamentet.
Her er de seks juridisk bindende betingelser, som Holland har fået fra EU-lederne.
1) Aftalen giver ikke Ukraine status som kandidat til EU-medlemskab. Den giver heller ikke noget løfte om, at Ukraine vil få denne status i fremtiden.
2) Associeringsaftalen giver ingen løfter til Ukraine om støtte til sikkerhed eller anden militær hjælp fra EU eller unionens medlemslande.
3) Ukrainerne får med aftalen ikke mulighed for at bo og arbejde inden for EU. Det samme gælder med modsat fortegn.
4) Med aftalen har EU-landene ikke givet løfter om ydeligere finansiel støtte til Ukraine. Den ændrer ikke et EU-medlemslands ret til selv at bestemme størrelsen på dets støtte til Ukraine.
5) Et løfte om bekæmpelse af korruption gælder i særdeleshed en styrkelse og effektivisering af domstolene, hvis uafhængighed og upartiskhed skal beskyttes.
6) Hvis ikke parterne opfylder krav om blandt andet grundlæggende frihedsrettigheder og demokratiske principper, kan den anden part i sidste instans suspendere rettigheder i aftalen.
Kilde: Det Europæiske Råd
Mødet med borgmesteren fra den sønderbombede syriske storby Aleppo har gjort stort indtryk på EU's 28 stats- og regeringschefer på topmødet i Bruxelles.
– Vi havde et meget hjerteskærende møde med borgmesteren fra Aleppo, der kunne sætte ord på det, vi alle sammen har set via tv-skærmen, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter topmødet.
– Det er en helt uforståelig menneskelig tragedie, hvor man fører krigen helt ud i det ekstreme og slet ikke tager nogen hensyn til civile, siger han.
Borgmesteren for det østlige Aleppo, Brita Hagi Hasan, stod ansigt til ansigt med EU-lederne på topmødet.
– Historien vil ikke tilgive, hvad der er sket med Aleppo. Historien vil fortælle, hvad der er sket, mens verden har set til i tavshed, sagde han i Bruxelles.
Lars Løkke Rasmussen siger, at mødet med Aleppos borgmester har gjort "et stort indtryk på mig og mine kolleger".
EU-lederne fordømmer på det skarpeste den voldsomme krigsførelse, hvor civile og hospitaler bevidst er bombet i Aleppo.
– Vi fordømmer Rusland og Iran, der er nogle af de kræfter, der står bag det her, siger statsministeren.
EU-lederne opfordrer til øjeblikkelig våbenhvile, adgang for humanitær bistand og FN-sikret fri passage.
– Europa er verdens største humanitære donor. Det agter vi at holde fast i, siger Lars Løkke Rasmussen.
Han siger samtidig, at Danmark i forhold til sin størrelse er blandt de lande, der "ubetinget yder mest i humanitær bistand i Syrien og Syriens nærområder".
EU-præsident Donald Tusk har tidligere truet Rusland med sanktioner på grund af landets rolle i krigen i Syrien.
Men det er hidtil ikke blevet til noget, selv om EU-lederne i deres sluterklæring fra topmødet "overvejer alle tænkelige muligheder".
I forvejen er Rusland ramt af EU-sanktioner på grund af den russiske opførsel i Ukraine.
