Greenpeace taber torsdag en retssag mod den norske stat, som miljøorganisationen havde anklaget for at sætte olie over miljø i Barentshavet.
Sagen var anlagt af Greenpeace og organisationen Natur & Ungdom, der nu må betale den norske stats sagsomkostninger.
De to organisationer mener, at den norske stat ved at tildele oliefelter i sårbare områder i Barentshavet brød grundlovens paragraf 112.
Den slår blandt andet fast, at alle har ret til et miljø, der er sundt for helbredet.
Ifølge Greenpeace gav den norske regering i maj 2016 tilladelse til boringer efter olie i den sydøstlige del af Barentshavet.
Det skete, blot ti dage efter at Norge som det første industrialiserede land i verden ratificerede FN's klimaaftale fra Paris.
Det var ifølge Greenpeace første gang, at en beslutning om boringer efter olie og gas blev udfordret i retten i forhold til Parisaftalen.
Retssagen er blevet fulgt med interesse mange steder i verden.
Oslo tingrett (byret) afviser de to organisationers krav om, at beslutningen om olieboringerne skal kendes ugyldige. Og den fastslår, at staten har iværksat de foranstaltninger, som er nødvendige i henhold til loven.
I dommen slås det fast, at miljøparagraffen ikke omfatter udslip af CO2 i udlandet fra eksporteret olie og gas. Domstolen konkluderer også, at risikoen for miljøskader som følge af olieboringerne kan karakteriseres som begrænsede.
Greenpeace mener, at frifindelse sker på et forkert grundlag.
– Det afgørende halmstrå, som byretten i Oslo klynger sig til i sin frifindelse af den norske stat er, at CO2 udslip efter afbrænding af norsk olie i udlandet ikke er dækket af den norske grundlovs miljøbeskyttelses paragraf 112.
– Det er skuffende, og vi ser det som en afgørende logisk brist og desværre helt ude af trit med klimavidenskaben, siger Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace Norden i en kommentar.
Organisationerne, som sagsøgte den norske stat, har endnu ikke taget stilling til, om de vil anke sagen.
Olieboringerne vil blandt andet komme Statoil og Chevron til gode.
