Gadekampe i Berlin under demonstration mod corona-indgreb

Tyske demonstranter er rasende over restriktioner i forbindelse med pandemien. Sammenstød med politiet.

Politi og demonstranter udkæmpede onsdag gadekampe i det centrale Berlin, hvor Tysklands parlament vedtog nye restriktioner i kampen mod covid-19-pandemien.
Politi og demonstranter udkæmpede onsdag gadekampe i det centrale Berlin, hvor Tysklands parlament vedtog nye restriktioner i kampen mod covid-19-pandemien.

Politi og demonstranter udkæmpede onsdag gadekampe i det centrale Berlin, mens Tysklands parlament vedtog nye restriktioner i kampen mod covid-19-pandemien.

Indenrigsministeriet havde forbudt protestaktioner i nærheden af Rigsdagsbygningen, hvor et flertal i Forbundsdagen stemte for en ny lovpakke. Demonstranterne er rasende over restriktioner og forbud i forbindelse med pandemien.

– Vi har ikke brug for restriktioner. Jeg tror på vores eget immunsystem, sagde Achim Ecker, en demonstrant fra Brandenburg.

Lovpakken, der styrker forbundsregeringens muligheder for at udstede dekreter og nye bestemmelser i indsatsen mod smitteudbredelsen, blev vedtaget med 415 stemmer mod 236.

Politiet beordrede demonstrationen opløst, fordi deltagerne ikke holdt afstand og ikke anvendte mundbind.

Da vandkanoner blev taget i anvendelse, var det ikke med fuld styrke. Men gadekampe fortsatte gennem flere timer, da demonstranterne langsomt bevægede sig mod den nærliggende Potsdamer Platz.

Mange demonstranter var gennemblødte, og en del havde røde øjne af politiets peberspray. Politifolk skrev på Twitter, at de selv var blevet angrebet med peberspray. De beskyldte også demonstranter for at have kastet med flasker og sten.

Langt over 100 personer blev anholdt, rapporterer flere medier.

En talskvinde for politiet siger, at omkring 2200 politifolk var udkommanderet til at opløse demonstrationen.

Lovpakken, som blev vedtaget, er knyttet til et møde i Forbundsrådet, hvor omfattende nye restriktioner ventes vedtaget af regeringen og de politiske ledere fra de 16 delstater.

Forud for mødet i Forbundsrådet har der været rygter om "tvangsvaccinationer" og overgreb mod fundamentale rettigheder. Flere partier har støttet kritikken.

Den østtyske by Leipzig var for ti dage siden præget af en række demonstrationer og protestaktioner vendt mod coronarestriktioner.

Der har tidligere også været store demonstrationer i Berlin imod coronarestriktioner. Omkring 38.000 deltog i en demonstration i september.