FAKTA: Præsidenten tager temperaturen på nationen

Joe Biden talte natten til onsdag til nationen om tværpolitisk samarbejde, klimakrisen og meget andet.

Biden ses her på vej væk fra talerstolen i Kongressen natten til onsdag dansk tid.

Biden ses her på vej væk fra talerstolen i Kongressen natten til onsdag dansk tid.

Natten til onsdag dansk tid krævede Joe Biden hjælpe fra sine politiske modstandere i Kongressen til at hæve gældsloftet.

Det gjorde den amerikanske præsident i sin State of the Union-tale.

Blive klogere den årlige rapport om nationens tilstand her:

* Hvert år inviteres den amerikanske præsident til Kongressen for at aflægge rapport om nationens tilstand.

* Den såkaldte State of the Union er USA's udgave af statsministerens nytårstale. Det er en tradition, der er lige så lang som den amerikanske republik.

* Den første tale til nationen blev holdt af USA's første præsident, George Washington, i 1790. Traditionen stammer derfra, og talen har fundet sted lige siden.

* USA's præsident holder talen for medlemmerne af Kongressens to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus.

* Ifølge den amerikanske forfatnings artikel 2 har præsidenten krav på at holde en årlig tale, hvor han "med jævne mellemrum orienterer Kongressen om nationens tilstand".

* Talen varer som regel lidt over en time. Når præsidenten har talt, kommer oppositionen med et modsvar.

* Hele regeringen samt alle medlemmer af Kongressen er med til talen. Men for at sikre den fortsatte regeringsførelse, hvis der for eksempel skulle ske en alvorlig ulykke, bliver ét regeringsmedlem væk – den såkaldte udpegede overlever.

Kilder: Senatet, Det Hvide Hus, AP, Politico og The American Presidency Project.

/ritzau/