Den to uger lange konflikt i Etiopien, der udkæmpes mellem landets regeringsstyrker og oprørere i regionen Tigray, ser onsdag ud til at blive yderligere optrappet.
Etiopiens regeringsstyrker er begyndt at marchere mod Tigray-regionens hovedstad, Mekelle, oplyser regeringen.
Dermed ignorerer regeringen internationale opfordringer om at afslutte konflikten. Regeringen nægter ligeledes, at offensiven er et angreb på en etnisk gruppe.
Meldingen om, at regeringsstyrkerne er på vej, får onsdag lederne af Tigray-regionen til at advare om, at "helvede" venter dem.
– Tigray er nu helvede for dets fjender, lyder det fra Tigray-lederne i en meddelelse.
De forsikrer samtidig om, at Tigray aldrig vil overgive sig til regeringsstyrkerne, men derimod vil nedkæmpe dem.
Konflikten i Tigray brød for alvor ud 4. november, da regeringsstyrker på ordre fra Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, lancerede en offensiv i Tigray.
Det skete, efter at oprørsgruppen Tigray Folkets Befrielsesfront, TPLF, havde angrebet føderale militærlejre. Det afviser befrielsesfronten dog.
Flere end 27.000 mennesker er drevet på flugt til nabolandet Sudan på grund af de seneste ugers kampe ifølge FN's flygtningeorganisation, UNHCR.
Ifølge FN-agenturet udspiller der sig i disse dage en "humanitær krise i fuld skala" i det østafrikanske land.
Ifølge Tigrays ledere er over 100.000 civile blevet drevet på flugt.
De beskylder Etiopiens premierminister, som er fra den største etniske gruppe, oromoerne, for at undertrykke og forfølge dem med udrensninger.
TPLF har i mange år domineret etiopisk politik. Men Abiy Ahmed har, siden han blev premierminister i 2018, været på kant med gruppen, som er blevet skubbet ud af både regeringen og statslige institutioner.
I Tigray-regionen har der under konflikten været lukket ned for alle kommunikationskanaler. Derfor har det været svært at verificere de ofte modstridende meldinger, der kommer fra regionen.
