Boesdal: Til synet af koreograferet knallertkørsel og tricks bliver publikum guidet gennem Boesdal kalkbrud.
I hovedtelefoner hører du unge stemmer fra Stevns og Faxe, der fortæller om deres passion for knallerter, fart og frihed.
Fortællingerne blander sig med nykomponeret musik.
Hvorfor er knallerten så vigtig?
Hvad tænker du, når du ser et ungt menneske på en knallert?
Hvem er de skikkelser, der drøner forbi dig i mørket?
– Når folk spørger mig hvorfor jeg er så glad, så svarer jeg bare – fordi jeg har min knallert, lyder én af de unge stemmer fra Knallertkoreografier.

Knallertkoreografier går bagom fordomme og kaster lys på en ungdomskultur som ellers ikke får taletid. Teatret WunschMachine blander interviews med tredive lokale unge, med optagede knallertlyde og nykomponeret musik, som tager udgangspunkt i lyde fra de unges hverdag.
Showet er bygget op omkring det, de unge fortæller, og det de unge kan med deres knallerter.
Den Kulturelle Rygsæk på Stevns, Faxe-og Stevns ungdomsskoler samt Stevns Klint Experince indgår som samarbejdspartnere i projektet. Projektet er støtte af Region Storstrøm, Øernes Kulturfond og Stevns Kommune
Knallertkoreografier – hvor og hvornår
Knallertkoreografier finder sted i Boesdal Kalkbrud ved Rødvig og bliver fremført tre gange
Søndag 26. marts klokken 12.00 og 14.00
Mandag 27. marts klokken 16.00.
Forestillingen foregår udendørs og tager 40 minutter. Det er en vandreforestilling, der ikke egner sig for gangbesværede. Forestillingen er gratis, men man skal booke billet.
Koncept: WunschMachine
Medvirkende: Unge fra Stevns og Faxe og deres knallerter
Ide, iscenesættelse og lydværk: Helga Rosenfeldt-Olsen
Komponist: Jesper Siberg
Scenografi: Sigrid Astrup
Producent: Sine Sværdborg
