Tim brænder for uddannelse – især til de ufaglærte og ledige

fødselsdag: Den fungerende socialudvalgsformand kom på det nærmeste i Kommunalbestyrelsen ved et uheld. Et år senere har han fået smag for det politiske arbejde efter et langt arbejdsliv i uddannelsens tegn. På søndag fylder Tim Christensen (S) 70 år.

<p>En af overraskelserne ved sidste års kommunevalg var utvivlsomt, at Tim Christensen bragede ind i Kommunalbestyrelsen med 291 personlige stemmer i ryggen. Dermed fik han næstflest stemmer på den socialdemokratiske liste, selv om han var opstillet som nr. syv. Og det endda ved et valg, hvor Socialdemokratiet måtte notere en tilbagegang og tabet af et mandat.</p>