
Jacob Shaw oplyser, at adgangen til alle koncerterne er gratis, men antallet af pladser er alligevel begrænset, og derfor er to af koncerterne også allerede fuldt booket. Derfor skal man sende en e-mail til office@scandinaviancelloschool.com eller skriv på SCS sociale medier, at man gerne vil deltager.
Alle koncerter finder sted hos Scandinavian Cello School på Højstrupvej 19 ved Lund.
Adgangen til området åbner en time før koncerten starter klokken 19 – altså klokken 18. Se koncertnavne og datoer herunder.
Søndag 1. august kl. 19 (Fuldt booket)
The Ardeal Project X Live Strings //
Live Strings er en gruppe vidunderlige klassiske musikere, der samarbejder bredt med kunstnere som Eminem, Lukas Graham og Bent Fabricius Bjerre og som derfor også breder sig ud i bl.a. folk, rock og pop. I samarbejdet med The Ardeal Project har de et spændende varieret program.
Torsdag 19. august kl. 19
Johannes Gray //
Vinder af The International Pablo Casals Award og en Young Artist hos Scandinavian Cello School, fremstår Johannes Gray som er et af de absolut mest lysende talenter på den internationale klassiske scene.
Koncerten præsenteres af den elskelige danske teaterinstruktør Anders Ahnfelt og med den prisvindende pianist Anastasia Magamedova.
Onsdag 25. august kl. 19
LuLo Ft. Kira Martini //
Duoen LuLo med Kirstine Elise Pedersen ( cello) og Mathæus Bech ( Kontrabas), er nogle af de mest eftertragtede musikere i deres genre.
Sammen har de skabt sig en unik lyd med et unikt repertoire, med de to dybeste instrumenter i strygerfamilien. Et helt originalt repertoire, med inspiration fra både den klassiske musik og den nordiske folketone. Den mageløse Jazz-sangerinde, Kira Martini gæster duoen til aftenens koncert.
Søndag 5. september kl. 19 (Fuldt booket)
Jacob Dinesen trio //
Som sin generations ypperste danske jazz saxofonist har Jacob Dinesen spillet med et hav af stjerner verden over. Som modtager af adskillige "Best Jazz Release" Grammyer er han elsket af kritikere såvel som publikum.
Fredag 10. september kl. 19
Soleima //
Som vinder af den danske P3-pris og nomineret som "best Danish act" til MTV Awards, er Soleima en lysende stjerne på den danske popscene. Hun optræder med Live Strings og Nikolaj Kornerup.