Debat
stevns-køge: Sydlig Stevnsvej startede som kommunalt vejprojekt sammen med Køge.
Projektet blev i 2012-14 vurderet til cirka 2700 biler dagligt.
Ved forslaget om statsvej kom jeg og én fra Strøby samt to erfarne jurister i en “arbejdsgruppe mod Sydlig Stevnsvej”.
Vi har haft møder med Vejdirektoratet og aktindsigt i hele sagen. Et politisk flertal i Stevns og Køge kommuner har kørt Vejdirektoratet til en anbefaling af Sydlig Stevnsvej.
Dansk Folkeparti fik i 2019 indføjet nogle ubrugelige særaftaler, bl.a. Sydlig Stevnsvej, hvor forundersøgelsen i Vejdirektoratet endnu ikke var færdig.
Martin Henriksen (DF) er bosat på det sydlige Stevns.
Sydlig Stevnsvej var besluttet, og man gik videre med en VVM-undersøgelse. Projektet fremstår nu som en kæmpe miljøfadæse til foreløbig cirka 15 millioner kroner.
De to kommuner prøver at redde æren med en lidt nordligere løsning, – stadig uden nogen særlig aflastning af Køge og Stevns, som i 2016 var projektets hovedformål.
Ved kommunevalget har borgerne i Køge og Stevns chancen for at stemme på politikere, der vil en reel løsning = Statsvej Køge Nord-Rødvig på eksisterende vejnet, så det bliver i dette årti.
Georg Vad-Nielsen
Åstræde 12
Strøby Egede