Stridsøksen er gravet op igen

strid i blå blok: En ellers stilfærdig generalforsamling i Nyt Stevns blev præget af voldsom retorik rettet mod Venstre efter konstitueringen på valgnatten. Formanden konstaterede i sin beretning, at striden mellem Nyt Stevns og Venstre er blusset op igen.

Nyt Stevns er efter valget i november fortsat i opposition, selv om lokallisten – der tidligere betegnede sig selv som tværpolitisk – indgik i et teknisk valgforbund, hvis mål var at sikre valget af en blå borgmester. Som bekendt endte valgnatten med en borgerlig splittelse, og at Socialdemokratiet overtog borgmesterkontoret.