Sport: Lørdag den 21. januar blev de Danske Mesterskaber i ergometerroning afviklet i Gladsaxe Sportscenter, hvor der bl.a. var stor deltagelse af Roklubben Stevns, som opnåede flere flotte resultater og vandt tre mesterskabsmedaljer: en af guld, en af sølv og en af bronze.
– Som det fremgår af navnelisten har vi den glæde, at mange nye unge har fundet interesse i vores sport og i første omgang trives med at deltage i dette store og imponerende DM, siger formand i Roklubben Stevns, Ivan Hansen.
Otte nuværende og en tidligere ungdomsroer fra Roklubben Stevns stillede til stævnestart. I blandt var Anna Iversen, som endnu engang satte personlig rekord på 2000 meter distancen og fik en flot sølvmedalje, idet hun blev slået af en roer fra Sorø.
– I sprintløbet gik hun efter førstepladsen men måtte se sig slået af Mejse fra Ringsted og Nanna fra Bagsværd, så her fik Anna derfor bronze med hjem, fortæller Jørgen Bakkeskov, der er ungdomstræner i Roklubben Stevns.
Den tredje medalje blev vundet af Julie Bech Nielsen, der fik guld med hjem i sit 2 minutters løb.
Roklubben havde desuden fået en tidligere ungdomsroer med: August Riis Poulsen, der stillede op i 200 sprint, U19, hvor han blev nummer tre, hvilket dog var uden for konkurrence.
Resultatliste Roklubben Stevns
U12 piger 2 minutter:
- Julie Bech Nielsen, 1. plads
U15 piger 4 minutter:
- Alma Karlshøj-Andersen
- Smilla Sabri
U17 Piger 2000 meter:
- Anna Iversen, 2. plads
- Amalie Lau Nielsen, 16. plads
- Sandra Nørskov, 8. plads
U17 drenge 2000 meter:
- Carl Hjortkjær, 12. plads
U13 piger Sprint 100 meter:
- Julie Bech Nielsen
U15 piger Sprint 200 meter:
- Alma Karlshøj-Andersen
- Smilla Sabri
U17 piger Sprint 200 meter:
- Anna Iversen, 3. plads
- Amalie Lau Nielsen, 14. plads
- Sandra Nørskov
- Kristina Bech Nielsen
U17 drenge Sprint 200 meter:
- Carl Hjortkjær, 13. plads
U19 Drenge Sprint 200 meter:
- August Riis Poulsen, 3. plads