POLITIRAPPORTEN

Uddrag fra Nordsjællands Politis døgnrapport for Hørsholm og omegn fra den forgangne uge

Se ugens politirapport: Overfald og indbrud

TYVERI-FRA-BILER Flere bilejere vågnede mandag den 15. november op til indbrud og tyveri fra deres biler, hvor ukendte tyve har stjålet rat, navigationsudstyr, instrumentpaneler og radioer fra biler. Kl. 06.55 blev der stjålet et instrumentpanel fra en BMW på Kildevej, Rungsted Kyst. Tyveriet blev anmeldt kl. 07.04, og tyven knuste en rude i bilen. Også en BMW på Engvej, Rungsted Kyst, har mellem kl. 01.22 og 04.00 natten til mandag været udsat for tyveri. Her har tyven brudt bildøren op og stjålet rattet samt midterkonsol med navigation og radio. Der er ydeligere anmeldelser fra bilejere i Gentofte og Espergærde.