Politiker ønsker klar besked om flygtede fanger og sikkerhed

Kommunalpolitiker Martin Henriksen har skrevet til både justitsminister Mattias Tesfaye (S) og regionsrådsformand Heino Knudsen (S), da det er kommet frem, at der har været to vellykkede fangeflugter fra Region Sjællands sikrede institution Stevnsfortet, der ligger tæt på Boesdal og Rødvig.

<p>Den sikrede institution Stevnsfortet og Region Sjælland, som anbringelsesstedet af unge kriminelle hører under, var torsdag ikke særligt meddelsomme om, hvad der egentlig er sket i forbindelse, at det to dage i træk lykkedes tre indsatte at flygte fra stedet. Heller ikke om, hvad man agter at gøre for at sikre og berolige naboer, så det ikke kommer til at ske igen.</p>