OK-penge til foreningslivet i Rødvig

OK-penge til foreningslivet i Rødvig

Fra venstre ses Jan Hansen, Michael Larsen, Henrik Olsen, Tom Pedersen - alle fra foreningen F.I.S.K. samt brugsuddeler Christian Jensen og OK’s repræsentant Bjarne Tinggaard yderst til højre. (Foto: Rikke Michael Hansen)

Rødvig: Støtteforeningen F.I.S.K fik fredag eftermiddag i forrige uge endnu engang overbragt en stor check fra OK og Dagli’Brugsen Rødvig. Beløbet på 18.062,29 kroner blev overakt af OK’s repræsentant Bjarne Tinggaard, som havde taget turen til det sydstevnske.

F.I.S.K står for Fritid, Idræt, Samfund og Kultur, og det er netop de formål, foreningen støtter med pengegaver til andre foreninger og aktiviteter i postnummer 4673 Rødvig.

F.I.S.K. får en lille del af beløbet, når der bliver tanket en liter benzin på OK-tankanlægget ved Dagli’Brugsen. Også lokale privatkunders elaftaler med OK-selskabet kan bidrage.

Foreningen har blandt meget andet ydet gode bidrag ifm. etableringen af Sydstevnshallen, også Rødvig G&I Dart har fået økonomisk hjælp og det samme gælder de nyligt opførte padelbaner udenfor Sydstevnshallen samt Kulturhuset Harmonien.

Hvad den seneste OK-donation skal bruges til er endnu ikke besluttet, men foreningen modtager løbende ansøgninger fra lokale foreninger.

rmh

Fra venstre ses Jan Hansen, Michael Larsen, Henrik Olsen, Tom Pedersen – alle fra foreningen F.I.S.K. samt brugsuddeler Christian Jensen og OK’s repræsentant Bjarne Tinggaard yderst til højre. (Foto: Rikke Michael Hansen)