Nye skinner er klar om to år

østbanen: Movia har i et notat lagt en plan for udskiftning af skinnerne på Østbanen syd for Køge. Ifølge den skal renoveringen og den nye station i Rødvig stå klar ved køreplanskiftet i december 2023.

Hvis alt går, som det skal, kan passagererne på Østbanen køre på nye skinner fra december 2023. Ifølge et notat, som Movia netop har sendt til Transportministeriet, Region Sjælland og de tre berørte kommuner, er det planen, at de nye skinner være klar til togdrift ved køreplanskiftet om to år. Forudsætningen er dog, at Miljøstyrelsen siger god for planen – det ventes at ske i næste måned med en efterfølgende klagefrist på fire uger.