Nu skal der ryddes op i naturen

Danmarks Naturfredningsforening arrangerer affaldsindsamling i weekenden

Nu skal der ryddes op i naturen

Skraldejagt i 2015 ved klinten. (Arkivfoto: Michael Løvendal Kruse)

Skraldejagt: Siden 2006 har Danmarks Naturfredningsforening (DN) afholdt en årlig indsamling af affald over hele Danmark.

Skraldejagt for alle

I 2022 deltog op mod 204.000 voksne og børn i indsamlingen, og på blot en enkelt uge samlede de mere end 97 ton affald og intet mindre end 350.000 stykker engangsemballage, heriblandt 25.000 engangskopper og 54.000 øl- og sodavandsdåser.

I denne uge, fra 20.–24. marts, vil 188.000 børn fra skoler og dagtilbud landet over, samle ind. Men også flere lokale foreninger, virksomheder og private borgere har meldt sig under fanen. virksomheder og private borgere. Affaldsugen kulminerer i weekenden med flere end 850 lokale affaldsindsamlinger rundt om i hele landet.

Store Heddinge og Boesdal

På Stevns finder indsamlingen sted 2 steder i løbet af søndag den 26. marts, som samtidig er starten på sommertid.

Store Heddinge Boldklub har tidligere været med, og gentager succesen, og samler affald i hele Store Heddinge, så vores dejlige by er ren og pæn. Vi starter og slutter ved klubhuset, fra kl. 10-12. Tilmelding ikke nødvendig.

Det er det heller ikke ved affaldsindsamling ved det nye oplevelsescenter i Boesdal og kysten foran Boesdal Kalkbrud.

Det er DN Stevns, Stevns Kommune og Stevns Klint Unesco Verdensarv, som går sammen om at arrangere denne affaldsindsamling. Den foregår også søndag 26.3. fra kl. 10 –13, og man mødes foran Stevns Klint Experience.

Engangsemballage

Når årets skraldejagt går i gang, vil sigtekornet være stillet særligt skarpt på kaffekopper, slikpapir og andre former for engangsemballage.

I år sætter Affaldsindsamlingen nemlig fokus på engangsemballage, og derfor bliver de frivillige indsamlere bedt om at tælle, hvor mange stykker engangsemballage de samler sammen.

Med optællingen af indsamlet engangsemballage ønsker Danmarks Naturfredningsforening dels at afdække, hvor meget engangsemballage der ligger i naturen, dels at anskueliggøre, at vores brug og smid væk-kultur er et kæmpe spild af ressourcer.

Efter indsamlingen registrerer indsamlerne deres affald hos Danmarks Naturfredningsforening, der herefter laver en opgørelse over, hvor meget der er blevet fundet. I år sætter indsamlingen fokus på engangsemballage, derfor bliver deltagerne bedt om at angive, hvor meget de har fundet af denne type affald.

sky