Vilde heste skal være med til at pleje truet natur her i kommunen.
I sidste uge kom de første tre vilde heste til familien Holmboes gård i Magleby.
Det er tre hopper af racen exmoor pony, og de er avlet ud af et projekt mellem Danmark og England, som via Naturstyrelsen har stået på en del år.
Rewilding-projekt
Den store grå hestetransport ankom tirsdag eftermiddag fra Bagenkop på Langeland, hvor de havde levet i en flok på cirka 60 dyr.
Nu skal de boltre sig på 30.000 kvadratmeter naturgrund, som svarer til tre hektar eller rundt regnet fem fodboldbaner. Men hvorfor kaster et ægtepar på Stevns sig ud i et sådant Rewilding-projekt?
– Vi flyttede til Stevns for fem år siden fordi vi ville have heste, fortæller Ole Holmboe, og fortsætter, mens han iagttager vildhestenes udforskning af deres nye territorium:
– Vi havde tre større heste, men dem solgte vi for et år siden. Det var et stort arbejde at passe dem ved siden af det andet vi laver, siger han og kigger på sine kone Dorthe, som nikker.
– Jeg har redet siden jeg var barn, og efter et år uden heste, så savnede vi dyr i "baghaven", og de vilde ponyer passer sig selv, de skal bare have vand, smiler hun.
Skal klare sig selv
De vilde heste bliver kaldt vilde, fordi de lever med mindst mulig indblanding fra mennesker.
I strenge vintre bliver der dog lagt stråfoder ud og hestene er altid under opsyn, så hvis de bliver syge, bliver der tilkaldt en dyrlæge. Men ellers er det meningen at de skal klare sig selv.
En exmoor pony er ca. 130 høj, med en bred krop og muskuløse sorte ben. Pelsen er smuk brunlig og vinterpelsen består både af uldhår og dækhår. Faktisk er vinterpelsen så tyk, at der kan ligge sne på ponyens ryg uden at det smelter.
Det anslås, at der blot er cirka 800 exmoor ponyer i verden, og de er primært impoteret fra hedearealer i Devon og Somerset i det sydvestlige England.
Vilde og rolige
Ponyernes opgave er at afgræsse områderne, så sollyset kan nå ned til jordoverfladen, og på den måde fremme artsrigdomme af planter og dyr.
– Vi har også fået dem for at fremme biodiversiteten, og vi vil godt bidrage til mere naturpleje, forklarer Ole Holmboe.
– Nu skal vi se hvordan det går. De er henholdsvis et, to og fem år gamle, og vi håber at den fem-årige er drægtig og vil fole, siger Dorthe Holmboe.
Både de nybagte exmoor-ejeren og Deres Udsendte kigger på de tre vildheste, som stille og roligt går rundt og nipper i græsstubbe. De har endnu ikke opdaget åbningen i folden, som giver adgang til en flora, som strækker sig fra åben mark til et efterårsfarvet skovbryn.
Der er ikke meget vrinsk eller vildskab over den lille flok, der hurtigt har fundet sig til rette i det stevnske landskab, men sådan var det ikke da de skulle indfanges på Fyn.
– Vi gik 20-30 personer som en slags klappere og drev flokken, som løb midt på »prærien«, ind i en sluse. Det tog en time, for de galopperede frem og tilbage som vildheste gør, før en dyrlæge tjekkede dem og vi kunne drage mod Stevns, fortæller Ole Holmboe.
Levede i dansk urskov
I Danmark er der fundet knogler fra vilde heste, som er op til 11.500 år gamle. Undersøgelser har vist, at vildhestene også har levet i den danske urskov, og det menes, at de sidste af Europas vilde heste forsvandt omkring 1870.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening skulle exmoor ponyen være den race, der genetisk ligger tættest på den oprindelige vildhest.
Og den er nu tilbage på Stevns.
