Mistænkelig indsamling til døve

Foto: Jimmi Larsen

Fredag kl. 12.14 anmeldte en vågen borger, at han netop havde bemærket en mistænkelig indsamling til et døvecenter. En kvinde stod foran Superbrugsen i Hårlev med en seddel, hvor hun opfordrede folk til at skrive under og donere penge. Borgeren havde forsøgt at tale med kvinden, som havde gestikuleret tilbage. Han havde ikke doneret nogen penge, og kvinden blev efterfølgende samlet op af en udenlandsk sølvfarvet stationcar.