Langt fra de københavnske saloner

vise vers hus: Harmoniens Musikperler trak fuldt hus, da tre ældre herrer var inviteret til Rødvig for at genoplive den gamle visetradition, hvor publikum synger med på gamle travere. Det var festligt, folkeligt og meget fornøjeligt – også selv om den ene af de tre måtte melde forfald.

Vise Vers Hus-traditionen blev genoplivet i Rødvig

rødvig: På plakaten stod der stadig, at søndagens Vise Vers Hus på Harmonien bød på optræden af Bjarne Lisby, Peter Vesth og Lille Palle. Hvem af de tre modne herrer, der trak mest i publikum, er ikke til at sige, men på bundlinjen står, at Harmoniens Musikperler kunne melde stort set udsolgt til sit Vise Vers Hus – opkaldt efter det navnkundige og nu hedengangne spillested i Tivoli med de mange traditioner.