Tågehornet lyder og publikum myldrer ind i skolens festsal. Imens de finder deres plads, lyder sangen " I am sailing " ud over gæsterne, indtil de sidste har fundet sig til rette.
Mørket sænker sig og tågehornet lyder igen. Nu bliver scenen på et splitsekund fyldt af matroser, små og store blandet mellem hinanden, alle smiler og har travlt med at komme til deres arbejdsplads og så kommer musikken: Vi bliver præsenteret for den ene slager efter den anden og det er svært ikke at synge med på: Fra England til Skotland; Vi sejler op ad åen; Den er fin med kompasset; Jeg har en ven, en rigtig sejler.
Alle de mange elever synger med, højt og tydeligt, og de har en fest, mens de gør det.
Ved afslutningen af potpourriet lyder Hils fra mig der hjemme rungende gennem salen, og alle vinker ud til mor og far, som nok sidder med en klump i halsen og stolthed i smilet.
I næsten halvanden timen underholder de tre klasser os med sange, musik, sketchs, jokes og faglige inputs. Det hele handler om vand og hav: Sørøveri, sømandssange, vandede vittigheder, Titanic, vand, diamantdigte, talemåder, dråber med informationer om vand, havfruer og meget mere.
Læs reportagen i DAGBLADET Stevns tirsdag