Ingrid Salinas gør klar til det tredje store kursskifte i sit liv

farvel: Efter 10 år som sognepræst ved Sankt Katharina Kirke holder Ingrid Nagakawa Salinas afskedsgudstjeneste 2. påskedag kl. 16.00. Hun forlader embedet frivilligt, omend modvilligt. Det er sørgmodigt og dejligt på én og samme tid, siger hun.

Præsten i Store Heddinge takker af efter 10 år: Det er sørgmodigt, men også dejligt at komme videre
<p>Hvis Ingrid Salinas skal sammenfatte de 10 år, som hun nåede at være sognepræst i Store Heddinge, kommer følelserne tæt på. Der er sket så meget i den tid, at det kan være svært at rumme i én fortælling. Men hvis hun skal prøve alligevel, tyr hun til lignelsen om Jesus og sædemanden, der spredte sine hvedekorn.</p>