Genbrugspladsen i Hårlev på adressen: Køgevej 4A har haft indbrud mellem onsdag kl. 18.00 og fredag kl. 8.30. En dør til et materielskur er brudt op med en jernplade, som var taget fra en container. Ligeledes er en skydedør opbrudt. Der havde været færden på hele området og i flere materialeskure. Listen over stjålne genstande er ikke gjort op endnu, og det foreligger intet signalement af mulige gerningsmænd.