Holtug fejrer sin nye borgmester

Torsdag morgen samledes flaggruppen i Holtug for at fejre, at landsbyen aftenen før fik et bysbarn som borgmester. Henning Urban Dam bor i byen, og det var aftalt på forhånd, at hvis han blev valgt som Stevns Kommunes nye borgmester, skulle flaget hejses i flagstangen, der står midt i krydset, hvor Holtug Linievej møder Holtug Bygade.