Borgmester Anette Mortensen (V) trykker her den yngste medaljetager i hånden ved arrangementet: 10-årige Sara Blachaczyk. Foto: Erik Nielsen
De ældste ved arrangementet var Erik Molnit og Ivan Jensen (th.) på henholdsvis 70 og 68 år. Det var kun sidstnævnte, der kunne være til stede ved arrangementet, hvor deres præstation i bilorienteringsløb blev hædret af Stevns Kommune og borgmester Anette Mortensen. Foto: Erik Nielsen
Her er 16 af de 17, der blev hædret af Stevns Kommune for deres idærtsprstationer i 2019. De fik et raku-brændt keramikbæger af kunstner Anne Vejtorp samt blomster og diplom.Det hele blev overrakt af borgmester Anette Mortensen. Foto: Erik Nielsen
Her får 56-årige Chrstina Munch Risgaard håndtryk og hædersbevisning af borgmester Anette Mortensen. Foto: Erik Nielsen
Der var store smil og også plads til et godt grin, da to gange Nikolaj fik deres hædersbevisning af borgmester Anette Mortensen. De to fik DM-medaljer i ved at ro i den samme firemands sculler. Til venstre er det Nikolaj Hausmann Olsen og til venstre er det Nikolaj Bakkeskov Andersen. Foto: Erik Nielsen
Nikolaj Kirkeskov gobjerg spiller petanque for TP Herfølge og vandt i det forgange år bronze ved DM. Foto: Erik Nielsen
Anne og Emil Holm blev begge danske mestre i triatlon (sprintformat) for henholdsvis damer og herrer. Foto: Erik Nielsen
Jakob Iversen fra Roklubben Stevns blev hædret for hele fire medaljer ved DM. Foto: Erik Nielsen
Borgmester Anette Mortensen fik holdt tale for alle årets medaljetagere. Foto: Erik Nielsen
Engagement, ildhu og succes har ingen alder. Det viste torsdag aftens hædersbevisninger af de idrætsudøvere på Stevns, der i løbet af 2019 har høstet medaljer ved DM og internationale mesterskaber.
Den yngste deltager ved arrangementet var blot 10 år gammel, mens den ældste medaljetager i år var 70 år.
10-årige Sara Blachaczyk fra Rødvig Roklub vandt således guld for hendes årgang ved indendørsmesterskaberne i ergometerroning ved både DM og EM, mens 70-årige Erik Molnit sammen med sin 68-årige makker: Ivan Jensen fra Stevns Motorklub i år blev Danmarksmestre i bilorienteringsløb.
Borgmester Anette Mortensen holdt tale for alle 17 prismodtagere – ung som gammel. I sin tale til dem var hun inde på, at vi også skal huske, at bag en stor idrætspræstation står et hold af ledere og trænere samt ikke mindst forældre.
Sidstnævnte bemærkning gjaldt nok mest de unge mennesker i feltet af medaljetagere. Pointen var dog, at der som regel er flere med til at bygge fundamentet, når en idrætsudøver får succes og medaljer, og dem må man ikke glemme.
– For hvis de ikke var der, så var der ikke nogen, der vandt medaljer, lød det fra borgmesteren:
– Det er helt fantastisk at opnå en mesterskabsmedalje første gang. Men det kræver måske endnu mere at gøre det igen, når konkurrenterne først har fået øje på én. Derfor glæder det mig at se, at der er hele ni gengangere fra sidste år i feltet, der bliver hædret her i aften.