Glad bilvinder fra Stevns

Kenneth Pedersen fra Strøby Egede vandt torsdag en bil, som han her får overrakt nøglerne til af Søren Møller Maretti, som direktør for mobilitet hos energiselskabet DCC Energi, der driver de danske Shell tankstationer. Pressefoto

Kenneth Pedersen fra Strøby Egede har tanket sig til en spritny Ford Kuga.

De seneste to måneder har bilister i hele landet haft chancen for at vinde Danmarks mest solgte hybridbil, når de tankede og betalte med Shell Service App på landets Shell tankstationer. Og torsdag 16. marts kunne en glad Kenneth Pedersen fra Strøby Egede så, som landets nok heldigste bilist, modtage nøglerne til sin nye bil i Køge.

Det var da også en storsmilende Kenneth Pedersen, der torsdag fik overrakt nøglerne til sin nye Ford Kuga Plug-in Hybrid hos Shell Express i Køge. Her stod Søren Møller Maretti, direktør for mobilitet hos energiselskabet DCC Energi, der driver de danske Shell tankstationer, klar med nøglerne til et eksemplar af Danmarks mest solgte hybridbil foruden installation af en ladeboks med seks måneders abonnement.

Siden starten af januar, hvor konkurrencen om den nye bil blev skudt i gang, har præmiebilen været udstillet på Shell tankstationer rundt om i landet. Men det var alligevel en stort set fabriksny Ford Kuga med bare 700 km på tælleren, som Kenneth Pedersen kunne køre hjem til Strøby Egede i, lyder det i en pressemeddelelse fra DCC Energi.

Kenneth Pedersen fra Strøby Egede vandt torsdag en bil, som han her får overrakt nøglerne til af Søren Møller Maretti, som direktør for mobilitet hos energiselskabet DCC Energi, der driver de danske Shell tankstationer. Pressefoto