Hvad betyder den fortsatte krig i Ukraine for Danmark – vores sikkerhed, vores hverdag og vores erhvervsliv?
Sådan spørger Stevns Erhvervsråd retorisk og fortsætter:
Planlægger Rusland en storoffensiv mod Kyiv inden for de næste uger? Hvilken betydning har de tyske leopardkampvogne? Og hvad med det danske missilsystem; betyder det egentlig noget for krigen i Ukraine?
Alt det stilles der skarpt på, når det lokale erhvervsråd inviterer til gå-hjem-møde nu på onsdag 1. februar klokken 16-17.30 i Tinghuset i Store Heddinge.
Forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen piller krigen fra hinanden og svarer på spørgsmål.
Aftenens foredragsholder, Hans Peter Michaelsen bor ved Store Heddinge. Han har etableret sig som selvstændig forsvarsanalytiker efter 41 års tjeneste i forsvaret, hvor han i en periode var militæranalytiker på Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
Hans Peter bliver jævnligt anvendt som analytiker på diverse medier i både tv og på skrift.
Det kræver tilmelding tilmelding af deltage i mødet. Man tilmelder sig på billetto ved at søge på: “Krigen i Ukraine”.
