Fup eller fakta!

Den 23.11. havde Martin Henriksen (MH) et indlæg i Stevnsbladet. Jeg var ved at få noget galt i halsen. Overskårne vindmøller! Den havde jeg ikke set komme. Hvor er dokumentationen for den påstand? Uanset hvor meget rundt på nettet jeg har været, har jeg intet sted kunne læse dette. Hvad skulle formålet være med at lade overskårne vindmøller stå tilbage? Tværtimod går udviklingen på, at møllerne skal genbruges i videst muligt omfang (faktisk det hele, selv vingerne er man ved at finde løsninger på). Løber MH med en halv vind, eller kunne det være endnu en konspirationsteori fra Donald Trump?