
Ottende klasse på Stevns Friskole er lige kommet hjem fra en studietur til Cambridge, England.
– Vi blev hentet i lufthavnen af tre taxier, og de kørte os til skolen. Vi skulle gå på sprogskole i Cambridge mandag og tirsdag. Vores skole hed Studio Cambridge. Efter skole gik vi en tur i byen og bagefter blev vi hentet af taxierne på skolen og de kørte os hjem til vores værtsfamilier, forklarer Sofie og Linnea, der begge har i klassen, der var på sprogrejse.
Efter skole tirsdag fik de lov til at gå lidt rundt i byen.
– Efter vi havde været ude og sejle skulle vi tage bussen hjem til vores familier. Vores værtsfamilie havde to italienske piger boende også, så dem var vi sammen med næsten hver aften, fortæller pigerne.
Onsdag morgen mødtes hele klassen på stationen, og sammen tog de toget til London.
– Vi tog ind og så en egyptisk og romersk udstilling på British Museum. Der lå en masse små butikker, hvor man kunne købe souvenirs. Senere var vi inde og se musicalen, Lion King. Det var rigtig flot, det var farverigt og skuespillerne sang godt, siger Sofie og Linnea.
Torsdag tog de igen toget ind til London. Denne gang gik turen til National History Museum og Science Museum.
– Vi så også Big Ben og London Eye. Vi spiste frokost i en lille park lige foran Buckingham Palace, siger pigerne,d er efter en shoppetur også kan berette, at de er rigtig venlige i butikkerne i England.
De mener, der er en stor forskel på danske og engelske butikker i den sammenhæng.
– Da vi kom til Danmark igen stod vores forældre i ankomsthallen og tog imod os. Det var slutningen på vores Englands tur, lyder det lidt vemodigt fra ottende klasses-pigerne, som tydeligvis har haft en stor oplevelse sammen med deres klassekammerater.
Skolen havde betalt for noget af turen, men ellers havde klassen selv tjent penge.
– Vi har fulgt børn fra sfo'en til bus, og så stod vi også for en julefest på skolen, hvor vi lavede sandwich og kage, som vi derefter solgte. Vi har også en 'klassekasse', som vi giver nogle penge til.
erni