Fik beslaglagt bilen

FOTO:THOMAS OLSEN 190516 POLITI GENREBILLEDER HOS VESTEGNENS POLITI d678ebae-c638-4a05-9766-4ef7ce11558c

FAXE LADEPLADS: I forbindelse med en almindelig patruljering standsede politiet i går klokken 16.15 en 31-årig mand fra Store-Heddinge, da han kom kørende ad Kissendrupvej i Faxe Ladeplads.

Det viste sig, at manden var frakendt førerretten, og da det ikke var første gang, han var blevet standet uden at have gyldigt kørekort, blev den 31-åriges bil beslaglagt med henblik på konfiskation.

Han fik desuden en sigtelse efter færdselsloven.